LOVGIVNING INKASSO

Lovgivning om inkasso

Før 1. oktober 1997 var der ikke en decideret regulering af området for inddrivelse, når offentlig gæld ikke medtages

Inkassolovgivningen

Den 1. oktober 1997 trådte lov nr. 319 af 14. maj 1997 om inkassovirksomhed i kraft. I daglig tale kaldet Inkassoloven. Loven er suppleret med bekendtgørelse nr. af 26. september 1997 og regulerer i vidt omfang vilkårene for inkassovirksomhed, herunder kravene til autorisation, sikkerhedsstillelse, klienttilsvar, behandling af penge, godkendelse af personale og henvendelse til debitor.

Loven har til formål at sikre, at inkassovirksomhed i Danmark sker under betryggende forhold, idet loven dog ikke gælder for inkassovirksomhed, som udøves af selvstændig advokatvirksomhed eller af pengeinstitutter, samt efter justitsministerens bestemmelse for inkassovirksomhed, der udøves af andre.

Som advokatfirma er vi underlagt reglerne om god advokatskik. Der stilles derfor krav om førelse af klientkonti og om tegning af ansvarsforsikring mv.  Derudover skal der altid udvises en adfærd, der stemmer overens med god advokatskik. Det betyder, at vi skal udføre vores hverv grundigt, samvittighedsfuldt og i overensstemmelse med, hvad berettigede hensyn til klienternes tarv tilsiger.

Selvom advokatvirksomhed dermed er undtaget fra inkassolovens anvendelsesområde, så finder enkelte af bestemmelserne i inkassoloven dog stadig anvendelse, når advokater foretager inddrivelse, jf. inkassoloven § 1, stk. 2. Dette drejer sig om bestemmelserne i §§ 9-11, § 12, stk. 1-3, § 13 og § 29. Fælles for disse bestemmelser gør det sig gældende, at disse relaterer sig til den adfærd, som der kan tages overfor debitor i forbindelse med inddrivelse af et krav, og på den måde må anses for at være materielle bestemmelser.